FORSKELLIGE SLAGS SYNSFEJL

VIRKELIG USKARPT

Synsfejl er ikke ensbetydende med sygdom, som grøn eller grå stær. Det er formforandringer der sker i øjet, og som nemt kan løses ved hjælp af briller. Et øje med normalt syn (emmetropi) brydes de indfaldende lysstråler af hornhinden og rammer nethinden helt nøjagtigt – der opstår således et helt klart billede.

Nærsynethed (myopi)

Nærsynede mennesker har et for langt øje eller en stærk krummet linse. Det skarpe billedpunkt ligger således foran nethinden. Det medfører at detaljer der er tæt på er tydelige, mens man ikke kan se noget der er længere væk. Typiske tegn på nærsynethed er f.eks. at du bøjer dig langt ned til papiret når du skriver, eller bliver nødt til at knibe øjnene sammen når du ser langt. De såkaldte minusglas udligner myopien og sørger for at billedet bliver tilbageført til nethinden.

Langsynethed (hyperopi)

Modsat det lange øje, sørger det for korte øje eller en for svagt krummet linse for at man ser uskarpt tæt på. Det skarpe billede bliver først dannet bag ved nethinden – her taler man om langsynethed. Hvis denne slags synsfejl ikke bliver korrigeret, vil den øgede anstrengelse kunne medføre hovedpine, der især vil optræde om aftenen og efter arbejde. Men du behøver ikke være bekymret: et plusglas korrigerer langsynet og aflaster øjet.

Bygningsfejl (krummet hornhinde, astigmatisme)

Alt slører for øjnene og genstandenes omrids er meget utydelige: en krummet hornhinde kan være grunden til at alt er uskarpt. Astigmatisme kan både opstå alene eller være kombineret med en anden synsfejl. Et tegn på astigmatisme er, når man har problemer med at se forskel på tegn der ligner hinanden – f.eks. 8 og 0 eller M og N. Til at korrigere denne slags synsfejl benytter man sig af toriske (specialkurvede) brilleglas: glassets kurver udligner krumningen og der opstår således et klart og skarpt billede.

Alderslangsynethed (presbyopi)

Næsten alle mennesker over 40 bliver før eller siden ramt af alderslangsynethed. Det er en ganske naturlig forandring: øjelinsens elasticitet forringes med tiden og kan ikke længere stille skarpt. Derved aftager synsevnen i nærområdet langsomt. Et af de typiske tegn på aldersbetinget langsynethed kan man lægge mærke til når man læser, for en bog eller avis bliver nødt til at holdes på længere og længere afstand. Ved hjælp af briller kan dette problem dog hurtigt løses.